Historie

 Ørre Skytteforenings stifter

Lærer Holmgaard
Lærer, Iver Kristensen Holmgård
I året 1869 blev der kaldet en ung lærer til Ørre Hovedskole, lærer Iver Kristensen Holmgaard. Man så og følte straks, at her var en mand, der både ville og kunne noget. Holmgaard var lærer i Ørre i lige ved 44 år og hans betydning for egnen i de mange år kan vanskelig måles. Præsterne kaldte ham spøgende for det faste punkt i Ørre, thi medens de flyttede efter få års forløb, blev Holmgaard; han har således været degn i Ørre under 7 præster. Holmgaard var en energisk og livlig lærer og fik ikke kun et godt tag i skolebørnene, han kom snart i forbindelse med ungdommen, for hvem han holdt aftenskole og sangskole. Han startede foredragsforeningen og også afholdssagen stod hans hjerte meget nært.
Holmgaard var jo kommet til Ørre kort efter krigen i 1864, og han var langt fra tyskvenlig. En af hans gamle elever, Viggo Larsen, har fortalt fra sin skoletid, at alt hvad der kunne minde om tysk i sproget var en pest for Holmgaard. Man måtte ikke skrive diktat, men i stedet for skulle man skrive foresigelse.
I året 1870 tog lærer Holmgaard initiativ til oprettelse af en skytteforening for Ørre og Sinding og lagde dermed grunden til den forening som vi kender i dag.
 
Foreningens start og første år
Skabet fra det gamle skydehus
Ørre Skytteforening startede således i 1870, under ledelse af lærer Holmgaard, og hører således til en af de første skytteforeninger i Hammerum Herred, eller Ringkøbing Amts Østlige kredse som det hed i begyndelsen. Det vakte en del røre i sognet når Holmgaard eller en underkoporal viste sig i landskabet med en snes unge mænd, hvoraf de fleste var kendte fra omegnens gårde. De havde store geværer med som stammede fra den Sønderjyske krig. Karlene sang så det rungede ud over engen. I vor barndom vi hørte kartovernes brag, eller andre sange. Engang tog skytterne opstilling ud for gamle Trine Jordemoders hus i Ørre by og præsenterede gevær for hende. De var jo hendes drenge alle sammen. Trine opvartede derpå med kager og drikkelse.
Skytter i opstilling foran Trine jordemoders hus i Ørre omkring 1880 tegnet af Ruth Nors, Sinding
Foreningen blev oprettet i 1870, men i løbet af en halv snes år sygnede den hen og den 13. juni 1880 var der møde i Ørre Hovedskole i anledning af skytteforeningen der agtedes genoprettet. Der indmeldte sig 23 karle til øvelse. Ungkarl Mikkel Kristensen, Sandgaard har overtaget hvervet som delingsfører og følgende valgtes til bestyrelsen; Lærer Holmgaard, Husmand Lars Kristensen, Pungvig og N.K. Kristensen, Sandgaard.
Søndag den 25. juli, årsdagen for Istedslaget, afholdt Ørre Skytteforening sin første øvelse i riffelskydning. Den afholdtes på Thomas Vejrmølles brakmark vesten for gården, og man skød i retning efter bankerne på præstegårdens jorder. Afstanden var 100 alen.
Den 8. august 1880 afholdtes skydningen på Store Lonnebjergs mark, hvor banen nu skal have sin plads. Her forsøgte man sig med at skyde på 200 alen, men da man var uvant til denne afstand ramte man dårligt, ja for det meste skød man udenom, og afstanden blev herefter ændret til 100 alen. En anden placering af skydebanen var på Pungvigs mark hvor der blev skudt mod øst, over mod Andsbjerg, og hvis det skete at der var køer på græs her, kunne det let indtræffe, at kuglerne smuttede forbi skiver og vold, så de halvtommers kugler brummende slog ned mellem køerne, som så slog ud efter dem.
Skydningen foregik i almindelighed søndag eftermiddag og man marcherede til skydepladsen med fane og geværer, og efter endt skydning øvedes geværeksersits, marchøvelser, springning og lege, f. eks. ringspil sammen med de unge piger, der talrigt flokkedes, når skydningen endte og som meget ivrigt deltog i leg og sang. Mads Hansens sange var især yndede og havde stor indflydelse på de unges vækkelse af kærlighed til fædrelandet og andet godt.
Skydebanens beliggenhed har i årenes løb været på forskellige adresser rundt omkring i sognet, men længst tid og for anden gang bliver placeringen på Østergaard hede, i dag Nybro Møllevej 9. Da banen lå her første gang skød man fra Jens Peder Nørbjergs mark.
I 1946 tog foreningen igen fat efter de passive år under anden verdenskrig og under ledelse af Jens Peder Nørbjerg, Frede Mathiesen og Henning Jørgensen gik man, med foreningens medlemmers frivillige arbejdskraft, i gang med at opføre en ny vold og det gamle salonskydehus blev opsat. Allerede samme år kom man i gang med skydningen, med stor tilslutning. Der var dog problemer med at skaffe ammunition, og de våben man brugte var lejede svenske geværer. I 1949 lejede man grunden af Lars Østergaard for en 50 årrig periode for 25,- kr pr. år, men i 1976 købte Ørre Skytteforening imidlertid grunden af Kresten Grønbæk, for at sikre den nuværende beliggenhed.
 
Ørre Skytteforening i nyere tid.
Fra 1964 og frem til 1969 ligger foreningen stille, men på initiativ af en gruppe unge mennesker opfordres den siddende bestyrelse til at genoptage skydningen på 200 m, og i året 1970, hvor man kan fejre 100 års jubilæum, er foreningen godt i gang igen.
Bestyrelsesmøde omkring 1970, fra venstre, fællesformand Jens Nielsen, Mogens Grønbæk,          Holger Nielsen og med ryggen til skytteformand Svend Pedersen
Skytter på den åbne mark 1972, i forgrunden Jacob Grønbæk
Forholdende for skytterne har ikke altid været perfekte. Det gamle skydehus som var opsat i 1946 gik i forfald og i 1971 og 1972 foregik skydningen fra den åbne mark, men i 1973 byggede man et nyt hus som var stor nok til at man kunne udvide fra 3 til 5 baner. Samlet byggesum kr. 12000,-. Allerede i 1974 foretog man så udbygningen af markørgrav og voldanlæg så det nye hus kunne udnyttes fuldt ud.
Det nye 200 m. hus 1973, samt den gamle 50 m. vold
P.E. Jensen overrækker DDSG&IS skjold til Mogens Grønbæk, medens formanden for Hammerun Herred, Sigfred Kølbæk, ser til.
I 1978 blev der indgået et samarbejde med skytterne i Tjørring, som var startet med 15 m skydning i kælderen under Lundgårdsskolen. Tjørring skytterne ville gerne prøve at skyde på 200 m og der blev arrangeret kørsel til Ørre for en masse børn. 200 m skydningen var imidlertid lidt for voldsom, for de mindre børn, og derfor blev man enige om at påbegynde opførelsen af et 50 m anlæg.
Den 11. maj 1979 kunne man så indvie en 50 m bane med 10 standpladser samt et mindre opholdslokale. Hermed var der skabt de rigtige rammer for, dels et godt skydeanlæg, men ikke mindst lokaler, så det sociale samvær kunne dyrkes mere end hidtil.
 Til venstre, Niels Poulsen, bygmester på 50 m. banen og senerer formand for Hammerum Herred, både som skytte og fællesformand, derefter Ørres, Johannes Jensen samt bestyrelsesmedlemmerne Erik Thorsen, John Thorsen og Jens Valdemar Jensen.
 Aktiviteterne voksede herefter kraftig, og hurtigt kom også ønsket om at kunne skyde med pistol. I første omgang blev bunden af 200 m banen taget i brug, og pistolskytterne indrettede sig under meget primitive forhold, med et overdækket håndboldmål som skydehus.
Erik Thorsen og Claus Lund Jensen med hammer og søm.
Pistolskytterne beviste at der virkelig var et behov og i 1983 byggedes et pistolanlæg med 10 standpladser og samtidig blev opholdslokalet udvidet til det dobbelte.
Ved blandemaskinen Preben Sørensen, tv. og August Johnsen. I baggrunden Jan Christensen, Tjørring.
Verner Lauridsen, gør klar til støbearbejde.
Carl Johnsen har trukket et stort læs i pistolafdelingen.
 
En formand takker af.
Se artikel fra Herning folkeblad her
 
 
 
RIFFELSKYDNING, PISTOLSKYDNING, FIRMAARRANGEMENTER, HERNING KOMMUNE, SKYDEBANE, FIRMASKYDNING, HOLSTEBRO KOMMUNE, KLASSEARRANGEMENT, KLASSEARRANGEMENTER, FIRMAARRANGEMENT, SKYDNING SKOLEARRANGEMENT, ØRRE, SINDING, SUNDS, VILDBJERG, HODSAGER, FIRMAFEST. SKYTTEFORENING, SKYDEKLUB, JAGT, JAGTFORENING, SKYTTER, PISTOL RIFFEL GEVÆR SKYDE BANESKYDNING BØRN PISTOLSKYTTER RIFFELSKYTTER