Skytternes Ærestegn til Formanden

 

På årsmødet i DDS Hammerum Herred fredag 10. marts 2006 blev Mogens Grønbæk, formand for Ørre Skytte-forening, tildelt Skytternes Ærestegn efter indstilling fra DDS Hammerum Herred.

Ærestegnet i DDS er den højeste tilkendegivelse og udmærkelse, man som frivillig leder i Danmarks ældste frivillige organisation kan modtage.

Baggrunden for tildelingen af ærestegnet til Mogens Grønbæk ligger i hans utrættelige og energiske arbejde med at fremme det brede folkelige frivillige forenings-arbejde, både i DDS Hammerum Herred og i Ørre Skytteforening.

Til trods for hans efterhånden mange år i Ørre Skytte-forenings bestyrelsen, har han bibeholdt det fremadrettede og udviklingen i både amtet og i egen forening, og han har været en meget stor del af at sætte DDS Hammerum Herred og Ørre på landkortet inden for foreningsarbejdet i Danmark.

Til det kommende landsstævne i Haderslev i uge 26 venter alle med spænding på, hvad mon de nu har fundet på ude i Ørre. Og mon ikke Mogens har haft en finger med i spillet, når det bliver afsløret.

Ærestegnet blev overrakt af Jens Bo Laursen fra DDS bestyrelse.

DDS Hammerum Herred har i sin indstilling blandt andet udtalt:

Mogens Grønbæk har siddet i Hammerum Herreds Amtsbestyrelse i 10 år fra 1979 til 1989, og har der igennem været med til at præge udviklingen i Hammerum Herred, også efter sin udtrædelse af Amtbestyrelsen. I forbindelse med afholdelse af Vestjysk Kædeskydning er han den faste koordinator i Ulfborg for Hammerum Herred, der forestår afviklingen af stævnet.  Han har i mange år fungeret som dirigent i forbindelse med Årsmødet i Hammerum Herred og har været meget aktiv mht. til at præge debatten i forbindelse med Årsmøderne.

Han har altid interesseret sig for Amtets arbejde, og han har helt igennem været en drivende kraft og en god ambassadør for skyttesagen i Danmark. Han er en entusiastisk fremadsynet og favnende formand, der gennem dialog har forestået at udnyttet bredden i DDS i form af bl.a. fokus på familieidrætten.

Han har altid været åben overfor ungdommen i DDS, og han er meget interesseret i at medvirke til at få deres ideer realiseret, bl.a. gennem Projekt Ung. Desuden har han været medvirkende til adskillige skoleklasser, foreninger og virksomheder har fået en god oplevelse i Ørre Skytteforening

Han har siddet 35 år i Ørre Skytteforenings bestyrelse, startende som kasserer og senere hen blev han formand, og denne post har han fortsat fastholdt til dags dato. Han har formået, gennem motivation af medlemmerne, at ændre Ørre Skytteforening fra at være en mindre skytteforening, til i dag at være en af amtets og måske en af Danmarks bedste og mest veldrevne skytteforening.

Han er utrolig stolt af ”hans” forening og han benytter enhver mulighed til at videregive tanker og ideer til andre foreninger – tanker og ideer der har fostret nye tiltag i Ørre Skytteforening gennem mange år. Han er en ildsjæl og til enhver tid den drivende kraft i forbindelse med Ørre Skytteforenings deltagelse med et stort deltagerantal ved diverse Landstævner i DDS regi.

Han er positiv overfor nye ideer og nye tiltag der er med til at forbedre forholdene og ”kulturen” i Ørre Skytteforening til gavn for alle medlemmer, samt at gøre foreningen kendt ud over amtsgrænser – f.eks. gennem den traditionelle årlige ”Juleskydning” i Ørre Skytteforening.


Jens Bo Laursen fra DDS bestyrelse overrakte ærestegnet og talte blandt andet om
den lange tid, han har været med i amtsarbejdet i DDS Hammerum Herred, hvor han sad i perioden1979-1989.
Og har siden da også gjort meget for de unge i amtet.
Han er også en de foreningsledere som ikke er bange for at gå nye veje. Her tænker jeg specielt på Ørre Skytteforening, som til flere landsstævner har udråbt sig selv til amtsforening.